27. august 2016

Vi starter den nye sæson torsdag den 1. september 2016

Det er muligt at træne i Remisen i august efter aftale med en, der har nøgle.

 

10. august 2016

Det er nu muligt at tilmelde sig Penthouse International Open

Klik her for at se mere og hente invitationen.

 

Penthouse International Open 2016

Nye ideer og rekordstore pengepræmier

 

Der er brug for nye ideer, hvis vi skal vende udviklingen og tiltrække flere spillere og tilskuere til de store danske stævner. I et tæt samarbejde med natklubben Penthouse har Brønshøj Bordtennis, Københavns BTK og Frederiksberg BTK derfor forsøgt at tænke i helt nye baner for at gøre det tidligere grand prix stævne i Valby-Hallen mere sjovt og attraktivt for alle. I år afvikles turneringen den 23. til den 25. september under navnet Penthouse International Open.

 

Der er pengepræmier for 37.000 kr. Alene til vinderen i Herre Elite er der 10.000 kr. Der spilles om wild cards til Penthouse Cup 2017. Finalerne og kampene med de bedste spillere bliver afviklet med tilskuertribune, ekstra lys og plads, musik og speaker, så publikum kan få en god bordtennisoplevelse. I startrækkerne bliver der spillet A- og B-slutspil.

 

Der er konkurrencer for spillere og publikum, og der er skabt plads til en afdeling af PENTHOUSE PING PONG TOUR 2016, hvor alle – både licensspillere og publikum – kan være med. Her spilles der med sandpapirbat og efter særlige regler, og de fire bedst placerede danskere er automatisk kvalificeret til den store DM-finale 2016 i Remisen d. 17. december 2016, hvorfra de to bedste går videre til World Championship of Ping Pong 2017 i London d. 28. og 29. januar 2017.

 

Læs mere i stævneinvitationen og tilmeld dig på bordtennisportalen.dk allerede nu.

 

Vi ses til årets første store styrkeprøve!

30. maj 2016

Gave til KBTK

Det er os en stor glæde, at kunne dele denne dejlige nyhed med klubbens medlemmer, at vi har modtaget en gave på kr. 12.000
Gaven kommer fra en privat person som ønsker at være anonym. Gaven skal bruges til bla. indkøb af bolde.
Bestyrelsen takker endnu engang for den meget generøse gave.

20. maj 2016

CPH Bordtennis annoncerer samarbejde med Penthouse

20. maj 2016

FRB BTK & KBTK Hillerød International

København/Frederiksberg blev nr. 3 i Hillerøds internationale stævne i mini cadet ( puslinge.) Det er Ruben og Max. Max blev nr. 6 i single – så han fik 2 store pokaler med hjem. Albert Harrild hjalp til som coach.